onsdag den 27. februar 2008

LibraryThing



Så nåede jeg til LibraryThing og jeg er ganske solgt! Det er yderst morsomt at se, hvor mange der deler ens smag for litteratur, og derfor har samme bøger på hylden ;)
Men jeg synes det er lidt ærgerligt, at mange af de danske bøger ikke har forsidebillede, så derfor har jeg nogle gange valgt den engelske titel, det ser lidt mere tjekket ud :)

Google Docs, we like..

Med hensyn til google docs, så havde jeg faktisk stiftet bekendskab med det inden jeg fandt ud af, at det var en af de 23 ting, men det er jo altid rart at være lidt på forkant :)
Det er nu mega smart at kunne skrive og redigere i et dokument, som man deler med andre, og hvor rettelserne bliver gemt med det samme. Jeg bruger det for tiden meget i forbindelse med hjemmesiden Bogrummet.dk, hvor jeg hjælper med at redigere boganmeldelser samt ligge dem online. Her er det virkelig smart, at man kan se, hvilke anmeldelser andre er igang med at redigere, så man ikke laver dobbeltarbejde. Det gøres jo hurtigt og bekvemt i google docs!
Og så er det jo skønt at se, at man faktisk bruger mange af sine 23ting-færdigheder i den "virkelige" verden også, hehe.

mandag den 21. januar 2008

del.icio.us, klart klart...

Så fandt jeg endelig tid til at genoptage de 23 ting efter nytåret! Jeg har jo skiftet job, så der er meget nyt i hovedet denne tid, men mere vil have mere, så jeg glæder mig til at gennemføre de sidste "ting"..

Jeg har nu oprettet mig ved del.icio.us, og synes egentligt at det er ganske smart. Hvis man vel at mærke kan huske adgangskoden til den! De koder tager livet af mig ;) Men konceptet er godt, at gemme sine foretrukne så man altid kan finde dem, lige meget hvor man er. For når man først har dem som foretrukne på sin egen pc, husker man jo ikke den rigtige adresse mere, så hvorfor ikke komme vanedyret i forkøbet.
Indtil videre har jeg dog kun brugt den fra hjemmepc'en, men det er da også morsomt at se, hvor mange andre der har gemt det derinde, facebook har sjovt nok en meget høj score, I wonder why!

torsdag den 20. december 2007

Julen står for døren..


Så er der ikke længe til der er juleferie. Jeg er så heldig at jeg har fri mellem jul og nytår, så jeg vil lige benytte lejligheden til at ønske alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Mange julehilsner fra Marie

onsdag den 19. december 2007

Facebook - til gavn og glæde!

Efter utallige opfordringer og invitationer via min hotmail, har jeg nu oprettet en facebook-profil. Og man bliver altså hurtigt bidt af det! Man finder hurtigt sine venner derinde, både gamle og nye, eller også bliver man selv fundet af nogle, man havde glemt man kendte :) Det er jo altid sjovt at høre, hvad gamle bekendtskaber går og laver.
Man kan også sende julekort, udfordre en ven til en bestemt quiz eller bare dele billeder o.lign. Det er altså en oplagt mulighed for at holde kontakten ved lige med personer man ikke ser til dagligt..

Og det gør sig jo gældende i mit tilfælde efter nytår. Jeg forlader desværre OC-familien til fordel for hovedstaden, sorry guys. Jeg vil komme til at savne jer allesammen og håber virkelig vi kan holde kontakten ved lige, om ikke andet så via blog og facebook! Jeg regner bestemt med at føre bloggen videre og gennemføre 23 ting som selvstudium fra Nørrebro. Så jeg skal nok holde øje med jeres blogs også :)

onsdag den 5. december 2007

I musikkens tegn...


Så er det tid til at udforske musikkens muligheder. Jeg har været inde og downloade fra netmusik.dk, det har jeg prøvet før, så der var ingen problemer.
Så fik jeg også oprettet en MySpace profil, som jeg dog ikke tror jeg vil bruge så meget. Men det var da sjovt at søge lidt rundt derinde og har da også "added" mig som ven til et enkelt band, nemlig den danske acapella gruppe Basix. De er altid gode, især deres julealbum, som ligger fast på både anlæg og iPod lige nu :) Og jeg skal i øvrigt til koncert med dem den 19.dec, det ser jeg meget frem til! De har nu nogle sprøde stemmer, de gutter....

tirsdag den 4. december 2007

YouTube

Så er jeg nået til at stifte bekendtskab med Youtube, der har jeg faktisk ikke været inde før, så det var vist også på tide. Jeg har kigget mig lidt omkring derinde og fundet en sjov lille video.
For hvad er mere relevant i denne juletid, end at overveje mulighederne for at få trampet noget af al den kommende gode julemad af? Det er jo højsæson for julefrokoster, så måske kan vi alle lære lidt af nedenstående væsen, der glad og fro tager kampen op med kiloerne :)

God fornøjelse til dem der vælger at følge trop!